Turen der startede det hele pt 4

Sidste dag på Immeln, vågner jeg klokken omkring 6. Jeg føler mig frisk og begynder at pakke mig ud af teltet. Imens jeg moser rundt bliver der spurgt fra den anden sovepose hvad jeg skal. "Ned og tage billeder af solopgangen", svarer jeg og fortsætter.

Turen der startede det hele pt 3

På tredjedagen vågner vi til solopgangen nedenfor

Turen der startede det hele pt 2

Efter en nat med den mildt sagt, diskutable komfort fra et billigt liggeunderlag i skum, starter anden dag på Immeln, med morgenkaffe og nærende morgenmad bestående af nudler.

Turen der startede det hele pt 1

Jeg vil nu fortælle jer historien om den tur der startede det hele. Altså vores vandre-eventyr forstås.

I løbet af sommeren 2011 får jeg et opkald fra min ven. Han spørger om jeg er frisk på en kanotur til Sverige. Jeg er lidt skeptisk først, da jeg ikke er det vilde udendørs menneske på dette tidspunkt og samtidig er lidt usikker på hvad en sådan tur vil indebære.
Han er meget entusiastisk og vi snakker videre om turen. Det er kun fire dage, så jeg siger god for at tage afsted (man kan jo ikke sige at man ikke kan lide det før man har prøvet - vel?).

Herefter følger nogle aftner med valg af sted og organisering af transport. vi vælger at køre, da det er langt hurtigere og nemmere end det offentlige.

Jotunheim Eventyr pt 7 - Basecamp nedbrydning og hjemrejse

Solen er ved at stå op til vores sidste dag i Jotunheim. Torsdag aften var vi nede ved havnen og studere sejlplanen for gjendebåden - af flere omgange. Den var ikke helt logisk bygget op og fyldt med undtagelser i form af tal og bogstaver der indikerede ændrede sejltider.

Jotunheim Eventur pt 5 - Vandring langs Gjende mod Besseggen

Det er nu fjerde dag på vores eventyr i Norge. de første dages strabadser kan stadig mærkes i kroppen og vi beslutter at fastholde basecamp og udforske med let oppakning. 

Jotunheim Eventyr pt 4 - Basecamp og vandring i Memuru dalen

Selvom man sover godt på campingpladsen i Memurubu, synes jeg stadig godt jeg kan mærke de første par dages strabadser i kroppen. Udsigten kan man dog ikke klage over - men det kan være det er det vi har betalt 65 NKR pr person for. Jeg tror det, for græsplænen er hverken med komfortzoner eller anden civiliseret luksus.

Imens vi laver kaffe og morgenmad, bliver vi enige om, som minimum, at flytte lejren udenfor betalingszonen. Hvis vi skal blive en dag mere så kroppen kan restituere, er der ingen grund til at betale for det når vi spottede masser af lejrpladser der var mindst ligeså fine som denne på vej herned.

Selvom det ikke kan ses på billedet, er det ikke lysten der driver værket (i hvert fald for mit vedkommende), da vi hanker op i rygsækken og forlader Memurubu. 

Jotunheim Eventyr pt 3 - Vandring til Memurubu

Tredje dag på Norge eventyret starter med den udsigt jeg bedst kan lide. Vand til kaffe på blusset og bjerge udenfor teltet. Turen over Besseggen igår kan stadig mærkes i kroppen, men vi er ved godt mod og glæder os til at komme videre mod Memurubu. 

 Tempoet er ikke helt som vi havde regnet med, men terrænet er også mere kuperet end ventet. 

Jotunheim Eventyr pt 2 - Besseggen del 2

Efter vi har passeret grænsen hvor alt kan gro, bliver det tydeligt at vi er højt oppe. Tågen hænger tættere og det føles lidt som om vi går ind i skyerne og temperaturen er også faldet mærkbart 

Højen til venstre for mig er en sti markering. Jo højere vi kommer op des større bliver markeringerne. Når man stopper om og ser sig omkring er det helt tydeligt hvorfor. Stien er langt fra lige tydelig hele vejen til toppen. På en tåget dag, med kort sigtbarhed skal der meget lidt til at blive desorienteret.

Jotunheim Eventyr pt 2 - Besseggen del 1

Søndag morgen står i gråvejrets tegn. Min hjerne vil kalde det tåge, men i virkeligheden er det nok nærmere lavthængende skyer. 

Vores telt står ca 1100m over havet, så vi er lidt tættere på himlen end vi er vant til.

Himlen bliver desværre utæt umiddelbart efter jeg har taget billedet du ser ovenfor. 

Så afgang er indtil videre udskudt til efter morgenmaden.

Jotunheim Eventyr pt 1 - Roadtrip og ankomst

Jeg er spændt igen i år. Jeg har aldrig været på kør-selv-ferie før. Hverken med mine forældre eller med mig selv ved roret. Til udlandet forstås. Denne gang nærmere bestemt Jotunheim i det nordlige Norge. 

Turen er ialt ca. 900km fra vi starter ud lørdag morgen og begiver os mod Helsingør.

I udkanten af Helsingborg drejer vi på E6 og får følgende melding fra GPS'en:

Vi har tjekket ruten hjemmefra og det hele er ca. ligeud. Det skulle være meget ligetil.

Galloway Forest Park, Skotland pt 13

Skiltet kommer lidt bagpå os. Det fremgår ikke af kortet Merrick Trail skulle starte her. Vi har allerede gået 15km og Merrick trail er ca 6,5km op (og ned igen). Vi står lidt og læser skiltet, ser på himlen og på klokken. Vejret er skønt og vi har ingen garanti for at det holder til imorgen.

"Er vi op for det?" Jeg svarer ingen jeg har tænkt over det: "Jeg er hvis du er!". Eftermiddagen står i bjergbestigningens tegn.

Galloway Forest Park, Skotland pt 12

Efter endnu en nat under fast tag, begiver vi os nu videre langs South Upland Way mod Merrick. Planen er at gå det sidste stykke idag og bestige bjerget imorgen.

 Vi nyder udsigten over det fantastiske landskab efter at have taget afsked med hytten. Vi er nu kommet rundt om Loch Dee og er faktisk på vej tilbage imod det stedhvor vi startede.

De fleste af jer har sikkert set de vejskilte der bare består af en pæl med en række skilte hvor der står forskellige ting på. Disse findes i alle afkroge af verden og er ikke ualmindelige i nationalparker. Dette er et af de mest kunstfærdigt udførte og det angiver at der er 8 miles (eller omkring 12km) tilbage til Glentrool Village. Vi har allerede gået et par km da vi kommer til skiltet, så det er en god distance vi skal tilbagelægge. men vejret er godt, så det skal nok gå.

Galloway Forest Park, Skotland pt 11

Ligesom Black Hill, er denne bothy en åben hytte, tilgængelig for vandrere, der søger ly for elementerne eller blot trænger til et hvil. Hytterne vedligeholdes af en skare af frivillige og det tilskyndes at de besøgende tager ansvar for at hytten fremstår i acceptabel stand.

Væggene er tykke og hytten er trods det hæderlige vejr udenfor, overraskende kølig. De tykke stenvægge holder på temperaturen og lader sig ikke uden videre opvarme af solen. imens vi kigger, joker vi med at væggene først er gennemvarme når vi forlader hytten igen.

Galloway Forest Park, Skotland pt 10

Efter en behagelig tør nat under fast tag, er moralen igen i top da vi pakker vores nu tørre grej næste dag.

Natten har bragt opklaring med sig og det hjælper kun yderligere på humøret at se solens stråler gennem vinduet. 

Efter turen gennem marsken igår, har vi fået nok af terræn og vælger South Upland Way tilbage mod Merrick. Det er ikke den mest direkte vej, men den bringer os forbi endnu en hytte. 

Galloway Forest Park, Skotland pt 9

Selvom klokken kun er 15:00 da vi ankommer til Black Hill Bothy, føles det allerede som om det har været en lang dag. Alt vores grej er stadig fugtigt og sokker og støvler er ikke ligefrem blevet mere tørt af at vandre gennem den vandmættede marsk.

Da vi er nået næsten frem til hytten (Bothy), går det op for os at vi kunne have sparet den sidste vandpassage. Over floden går der nemlig en bro og vi kunne have fanget vejen, der leder ind i det skovede område. Det var bare ikke til at se fra den retning vi kom.

Men eftersom vi allerede har passeret floden og er så godt som fremme ved hytten, giver det kun anledning til morskab. Humøret er stadig højt selvom vi er trætte efter at have forceret marsken. 

Galloway Forest Park, Skotland pt 8

Da jeg slap jer sidst, havde vi fået lokaliseret Black Hill Bothy i det fjerne og alt der skilte os fra den - og muligheden for at komme i læ for vejret og få tørret vores grej efter heldagsregn mandag - var ca. 3km åben og flad enghede uden nævneværdige forhindringer.

Vi kigger tilbage mod bakkerne vi kommer fra og går frejdigt imod hytten. Det sidste stykke over engen er ingenting i forholdtil det vi allerede har tilbagelagt i formiddag.

Efter en halv kilometer bliver det klart for os at engen bliver en større udfordring end ventet, alt regnvandet fra bakkerne omkring os afvander tilsyneladende til denne eng, hvilket resulterer i at engen er mere marskområde end eng - flere steder er der synligt vandspejl mellem græsstråene.

Galloway Forest Park, Skotland pt 7

Over aftensmaden og en varm drik sidder vi og kigger på kortet over parken imens vi overvejer vores næste træk. Eftersom alt er fugtigt efter den regnfulde mandag, bliver vi enige om at det vil være godt for motivationen at sætte kursen mod "Black Hill Bothy" og få tørret alt vores grej ordentligt.

I Galloway Forest Park, ligger et antal såkaldte "Bothies". Det er små hytter, som vandringsfolk og andre rejsende kan benytte som læ for elementerne eller til overnatning. De vedligeholdes af en forening af frivillige. 

Hytten ligger nogle km fra vores nuværende lejr, så det bliver destinationen for tirsdag. Ifølge kortet skulle ruten være rimelig ligetil, men det skal senere vise sig ikke at være tilfældet.

Galloway Forest Park, Skotland pt 6

Efter at have ligget hele dagen i teltet uden andet at foretage sig end at sove, spille skak, spise, ryge smøger og drikke kaffe, er det en fantastisk fornemmelse at komme ud og strække benene i længere tid end det tager at fare ud i elementerne og fikse en løssluppen bardun.

Vi har et par timers dagslys endnu og bevæger os videre op gennem passet mod bjergtoppene i horisonten. terrænet er ikke blevet mindre lumsk af regnen. 

Selvom bjergene afvander imponerende hurtigt, er der stadig midlertidige vandløb, der snor sig på steder der var tørre igår.

Visse steder foregår denne afvanding under græstæppet i de hulrum jeg tidligere har beskrevet. Hvis man træder forkert nu, er der overhængende risiko for en våd sko.

Forårsfornemmelser

Forårets komme er, i hvert fald for de fleste, kærkomment.

I år er det første gang jeg oplever det hvor jeg har min egen have at gå ud og nyde det i.