søndag den 8. juni 2014

Galloway Forest Park, Skotland pt 8

Da jeg slap jer sidst, havde vi fået lokaliseret Black Hill Bothy i det fjerne og alt der skilte os fra den - og muligheden for at komme i læ for vejret og få tørret vores grej efter heldagsregn mandag - var ca. 3km åben og flad enghede uden nævneværdige forhindringer.


Vi kigger tilbage mod bakkerne vi kommer fra og går frejdigt imod hytten. Det sidste stykke over engen er ingenting i forholdtil det vi allerede har tilbagelagt i formiddag.

Efter en halv kilometer bliver det klart for os at engen bliver en større udfordring end ventet, alt regnvandet fra bakkerne omkring os afvander tilsyneladende til denne eng, hvilket resulterer i at engen er mere marskområde end eng - flere steder er der synligt vandspejl mellem græsstråene.


I stedet for en lille tur over engen bliver det sidste stykke en udfordring i at finde en bare nogenlunde tør sti gennem den vandmættede eng. Selvom vi undgår de allerværste steder hvor der nærmest er små søer i græsset, er det stadig svært at undgå at ramme en pyt hvor skoen synker i nu og da.


"Du kan ikke stoppe her!", protesten kommer bagfra idet jeg stopper op for at finde en rute videre. På dette tidspunkt går vi i hinandens fodspor og jeg går forrest. Idet jeg stopper, har jeg ikke skænket det en tanke at der hvor min makker står er vådt og svampet. 
Efter et kort øjeblik, skynder jeg mig videre da det går op for mig at jeg var den eneste af os der havde et nogenlunde stabilt sted at stå. Det meste af den svampede marsk er rimelig bærende så længe man er i bevægelse, men staks man stopper op, begynder skoene at sænke længere ned.


Omkring halvvejs igennem marsken er en lille tør plet og en sten. Her gør vi holdt og kigger tilbage mod bakkerne. Det føles ikke som om vi er kommet nævneværdigt tættere på vores mål, en når vi sidder her og kigger tilbage mod bakkerne og passet vi kommer fra, er vi kommet et godt stykke alligevel.


Efter en lille pause og bekræftelsen af at vi er ca. halvvejs mod hytten, er vi igen på toppen og kan fortsætte.
Der er ikke meget at tage billeder af på det næste stykke og jeg pakker kameraet væk, så jeg ikke risikerer at tabe det når der nu er vådt alle vegne.


Da vi er under en km fra hytten bliver vi mødt af dette syn. Floden er for dyb til at vade over her og alt for bred til at springe over med 20kg oppakning og ingen af os er tilstrækkeligt desparate til en omstændig vandpassage. 
Desværre løber den på tværs af vores kurs, så vi må gå en omvej for at finde en vej over.


Her kan I få et indtryk af hvor bred floden er. Vi vælger at følge den i retning mod hytten for at minimere omvejen. Det ser også id til at det er denne vej, der byder på de bedste muligheder for at finde en form for delta af tuer, der gør passage mulig.

Efter et stykke tid uden at finde en brugbar passage, begynder floden at dreje tilbage mod bakkerne, så vi nu begynder at lægge afstand til vores destination. Utilfredse med dette tilbageskridt, begynder vi at se mere åbensindigt på enhver passagemulighed. 


Tuerne er af meget tvivlsom stabilitet og selvom det ser passabelt ud på billedet, vælger vi alligevel at gå lidt videre. Vi finder et smalt sted hvor begge bredder er stabile og springer over.


Ovenfor kan I se min begrænset elegante krydsning af floden. Sikkert ovre på den rigtige side, er vi begge sikre på at nu er der ikke flere forhindringer før hytten.

Vi støder imidlertid på endnu en flod der er for dyb og bred til umiddelbart at springe over. Lige i situationen er det sindsygt demoraliserende når nu vi er under 500m fra målet, men der er ingen vej udenom at følge den til vi finder en bedre passage.

Kort efter finder vi et sted med lavt vand hvor der ligger et par sten, som min makker meget elegant bruger til passage med hjælp fra en pind. 
Jeg har fået nok af floder og sumpet græs, mine støvler og sokker er allerede våde og vi er der lige om lidt, så jeg vader bare over det lave vand, hvilket resulterer i en smule vand i den ene støvle.


Efter et stykke mere med vådt græs og en overraskende besværlig passage af et skovet område hvor der har stået nåleskov, kan vi endelig nærme os hytten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar