Viser opslag med etiketten bjerge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bjerge. Vis alle opslag

fredag den 12. juni 2015

Jotunheim Eventyr pt 7 - Basecamp nedbrydning og hjemrejse

Solen er ved at stå op til vores sidste dag i Jotunheim. Torsdag aften var vi nede ved havnen og studere sejlplanen for gjendebåden - af flere omgange. Den var ikke helt logisk bygget op og fyldt med undtagelser i form af tal og bogstaver der indikerede ændrede sejltider.



onsdag den 10. juni 2015

Jotunheim Eventyr pt 6 - Frokost på bjergsiden og afslapning

Udsigten fejler i hvert fald ikke noget. Kaffen er sat over og vi holder øje med den lille sky der sejler roligt gennem dalen.


Idag sætter vi kursen mod Surtningssue. Det er Norges 7. højeste bjerg og rejser sig 2368m over havoverfladen. Gjende ligger i ca 1000m højde, så selvom benene stadig ikke er på toppen, virker det ikke helt urealistisk at sætte afsted imod det.
Om ikke andet, kan vi altid vende om når kroppen ikke gider mere.

torsdag den 2. april 2015

Jotunheim Eventur pt 5 - Vandring langs Gjende mod Besseggen

Det er nu fjerde dag på vores eventyr i Norge. de første dages strabadser kan stadig mærkes i kroppen og vi beslutter at fastholde basecamp og udforske med let oppakning. 



onsdag den 25. februar 2015

Jotunheim Eventyr pt 4 - Basecamp og vandring i Memuru dalen

Selvom man sover godt på campingpladsen i Memurubu, synes jeg stadig godt jeg kan mærke de første par dages strabadser i kroppen. Udsigten kan man dog ikke klage over - men det kan være det er det vi har betalt 65 NKR pr person for. Jeg tror det, for græsplænen er hverken med komfortzoner eller anden civiliseret luksus.



Imens vi laver kaffe og morgenmad, bliver vi enige om, som minimum, at flytte lejren udenfor betalingszonen. Hvis vi skal blive en dag mere så kroppen kan restituere, er der ingen grund til at betale for det når vi spottede masser af lejrpladser der var mindst ligeså fine som denne på vej herned.


Selvom det ikke kan ses på billedet, er det ikke lysten der driver værket (i hvert fald for mit vedkommende), da vi hanker op i rygsækken og forlader Memurubu. 

fredag den 6. februar 2015

Jotunheim Eventyr pt 3 - Vandring til Memurubu

Tredje dag på Norge eventyret starter med den udsigt jeg bedst kan lide. Vand til kaffe på blusset og bjerge udenfor teltet. Turen over Besseggen igår kan stadig mærkes i kroppen, men vi er ved godt mod og glæder os til at komme videre mod Memurubu. 


 Tempoet er ikke helt som vi havde regnet med, men terrænet er også mere kuperet end ventet. 

torsdag den 8. januar 2015

Jotunheim Eventyr pt 2 - Besseggen del 2

Efter vi har passeret grænsen hvor alt kan gro, bliver det tydeligt at vi er højt oppe. Tågen hænger tættere og det føles lidt som om vi går ind i skyerne og temperaturen er også faldet mærkbart 



Højen til venstre for mig er en sti markering. Jo højere vi kommer op des større bliver markeringerne. Når man stopper om og ser sig omkring er det helt tydeligt hvorfor. Stien er langt fra lige tydelig hele vejen til toppen. På en tåget dag, med kort sigtbarhed skal der meget lidt til at blive desorienteret.



Jotunheim Eventyr pt 2 - Besseggen del 1

Søndag morgen står i gråvejrets tegn. Min hjerne vil kalde det tåge, men i virkeligheden er det nok nærmere lavthængende skyer. 
Vores telt står ca 1100m over havet, så vi er lidt tættere på himlen end vi er vant til.


Himlen bliver desværre utæt umiddelbart efter jeg har taget billedet du ser ovenfor. 
Så afgang er indtil videre udskudt til efter morgenmaden.

søndag den 23. november 2014

Jotunheim Eventyr pt 1 - Roadtrip og ankomst

Jeg er spændt igen i år. Jeg har aldrig været på kør-selv-ferie før. Hverken med mine forældre eller med mig selv ved roret. Til udlandet forstås. Denne gang nærmere bestemt Jotunheim i det nordlige Norge. 

Turen er ialt ca. 900km fra vi starter ud lørdag morgen og begiver os mod Helsingør.



I udkanten af Helsingborg drejer vi på E6 og får følgende melding fra GPS'en:





Vi har tjekket ruten hjemmefra og det hele er ca. ligeud. Det skulle være meget ligetil.

mandag den 1. september 2014

Galloway Forest Park, Skotland pt 13


Skiltet kommer lidt bagpå os. Det fremgår ikke af kortet Merrick Trail skulle starte her. Vi har allerede gået 15km og Merrick trail er ca 6,5km op (og ned igen). Vi står lidt og læser skiltet, ser på himlen og på klokken. Vejret er skønt og vi har ingen garanti for at det holder til imorgen.
"Er vi op for det?" Jeg svarer ingen jeg har tænkt over det: "Jeg er hvis du er!". Eftermiddagen står i bjergbestigningens tegn.