Jotunheim Eventyr pt 2 - Besseggen del 2

Efter vi har passeret grænsen hvor alt kan gro, bliver det tydeligt at vi er højt oppe. Tågen hænger tættere og det føles lidt som om vi går ind i skyerne og temperaturen er også faldet mærkbart 

Højen til venstre for mig er en sti markering. Jo højere vi kommer op des større bliver markeringerne. Når man stopper om og ser sig omkring er det helt tydeligt hvorfor. Stien er langt fra lige tydelig hele vejen til toppen. På en tåget dag, med kort sigtbarhed skal der meget lidt til at blive desorienteret.

Vi tager nogle billeder hvor den ene står med kameraet og den anden går ind i tågen. Allerede med  30 - 40m imellem os begynder den anden at forsvinde i tågen.

Hvis ikke sti markeringerne var så tydelige, ville man let kunne overse dem på en tåget dag. Landskabet er ens så langt sigtbarheden rækker i alle retninger og er man først kommet på vildspor i tågen, kan man gå langt før man opdager det.

Vi er ekstra opmærksomme på at holde os til stien. Stenene heroppe er i gennemsnit grapefrugt størrelse og der er intet læ så langt øjet rækker. Det rå og udsatte landskab er ikke et sted man frivilligt slår lejr og ikke et sted man ønsker at løbe tør for dagslys.

Toppen af Besseggen - 1750m over havet. Den er markeret med en ca 3m høj stenbunke. Efter jeg har taget billedet, søger vi ly for en sludbyge bagved bunken.
Vi har nået toppen og det går kun nedad herfra - hvilket skal vise sig at være en ligeså stor udfordring. 

Kort efter at have forladt toppen, indser vi at vi også har forladt stien. Efter en kort orientering, genfinder vi den. Vi har regnet os frem til at hvis vi holder vores tempo, har vi nok dagslys til at nå foden af bjerget og slå lejr inden det bliver mørkt.

Selvom den fantastiske udsigt ikke kommer helt til sin ret i det tågede vejr, føler man sig stadig lille når man skuer ud over de endeløse bjerge. Selvom det ikoniske motiv af Besseggen og "de to vande" fra turistbrochuren er taget på en sommerdag, er jeg godt tilfreds med mit eget, som kan ses herunder:

Fra venstre mod højre ses: Gjende ca 1100m over havet til venstre, Besseggen i midten og til højre Bessvatnet, der er en 7km lang og 120m dyb bjergsø beliggende 1375m over havet. Sidstnævnte skulle være Norges reneste og det skulle være muligt at se bunden selv på 30m dybde.

Selve Besseggen er dette stykke. en stejl, smal ryg, der virkelig kan presse nerverne. Stykket du ser på billedet er fladt i forhold til det der kommer.

Hele vejen ned er det smalle afsatser, og høje trin ned. Mange steder er der kun lidt eller ingen plads til fejltrin. Fra ryggen vi er på vej ned ad, er der et fald på ca 400m de fleste steder, hvilket betyder at fejltrin her med rimelig sikkerhed betyder game over. 

Trods den åbenlyse risiko og en rimelig veludviklet højdeskræk, er jeg på intet tidspunkt af nedstigningen rigtig bekymret eller nervøs.

Her kan du se Besseggen som den ser ud fra foden. Spidsen midt i billedet er der "de to vande" er taget fra og resten af nedstigningen foregik på ryggen mod højre i billedet.

Besseggen var en udfordring og vi slår nu lejr for natten. Vi har fundet den perfekte lejrplads med rimeligt læ og god pløkjord i 1400m over havet.

Resten af turen til Memurubu tager vi imorgen. 

Besseggen har sin egen hjemmeside, der er et godt sted at starte hvis du selv vil prøve kræfter med den. Der findes en masse oplysninger som ikke er på de gængse turistsider. klik her.