mandag den 12. december 2016

Dengang jeg var på højskole

Jeg har været på højskole. Nærmere bestemt en lukket en af slagsen. Stedet gik fallit tilbage i 2005. Siden er stedet blevet opkøbt af et firma der vist nok forsøgte at etablere et kursuscenter eller noget i den stil på stedet. Renoveringen er så småt påbegyndt, men projektet gik i stå og ejendommen røg på tvangsauktion både i 2011 og senest i 2012. 



Stedet er enormt. Der er adskillige bygninger og det ligger lige ned til vandet. Det er ikke svært at se hvorfor denne lokation er blevet valgt, da man i sin tid skulle opføre stedet.
Idag står stedet i sølle forfatning. En del af inventaret er der stadig, men meget er ødelagt eller spredt rundt omkring.

Det er tydeligt at der har været en masse forskellige mennesker. Der ligger en masse kugler, så der er helt sikkert blevet spillet en del hardball herude. 


Det første billede i introen er nogle af de væve der står i det første rum vi kommer ind i. De er helt intakte og står garanteret som man efterlod dem da man rømmede stedet.

Klaveret har set bedre dage og det ser ud til at nogen har forsøgt sig med at skille det ad.


Denne bakkevogn står udenfor køkkenfløjen og er medtaget af vind og vejr. Vi går lidt rundt for at opdage hvordan bygningerne hænger sammen. 


Køkkenets spisekammer er heldigvis tømt og der er intet andet end tomme hylder og lyset gennem det svært gennemsigtige vindue tilbage.


De mørke kældergange leder os under køkkenet og op til den store sal der lader til at have fungeret som en kombination af idrætshal, auditorium og teatersal.


Vi går stille rundt i salen og snakker om hvad der har foregået og da vi sætter os på en af tilskuerrækkerne og mærker stemningen, toner en sang frem i vores hoveder. Kun minderne tilbage - Drengene fra Angora. 

Sangen forbliver på repeat i mit hoved og vi går videre rundt i de mange rum.


Heldigvis er det minimalt med grafitti vi finder. Mange steder er der knust ruder og flere steder er planter begyndt at vokse ind.


Ovre i beboelsesfløjene er der stadig gardiner i nogle af vinduerne og enkelte stykker inventar ligger stadig i rimmene. Vi går og snakker om hvordan der mon har været at bo her.


Som sagt er planterne så småt begyndt at overtage. Her er det en terrassedør, der har måttet give sig for de grønne gevækster.


Udenfor skinner solen og det er let at se hvorfor stedets grundlægger i sin tid har fundet netop denne placering attraktiv.


Et gammelt gyngestativ står og gemmer sig i en baggård. Imens jeg fotograferer det, undrer jeg mig over hvorfor der er et gyngestativ når det er en højskole.


Køkkenet trænger til en kærlig hånd. Det er heldigvis ikke det værste jeg har oplevet. Tidligere har jeg stødt på en friture hvor der stadig stod flere år gammel olie i.


Efter rundturen står vi og kigger på den engang så prægtige bygning. Nu er der kun minderne tilbage. Det var fedt, men nu er der kun minderne tilbage.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar