fredag den 6. februar 2015

Jotunheim Eventyr pt 3 - Vandring til Memurubu

Tredje dag på Norge eventyret starter med den udsigt jeg bedst kan lide. Vand til kaffe på blusset og bjerge udenfor teltet. Turen over Besseggen igår kan stadig mærkes i kroppen, men vi er ved godt mod og glæder os til at komme videre mod Memurubu. 


 Tempoet er ikke helt som vi havde regnet med, men terrænet er også mere kuperet end ventet. 


 Selvom det ikke var den oprindelige plan at vi skulle overnatte imellem Besseggen og memurubu, er det nok den smukkeste lejrplads jeg har campet på. Norges reneste sø Bessvatnet deler baggrunden med Besshø (bjerget i venstre side af billedet). 
"hvordan føles det at have sovet i 1400m højde?", spørger Kasper imens vi sidder med kaffen og nyder udsigten. Jeg kan ikke huske hvad jeg svarede, men stedet og udsigten er fantastisk. 



Efter at have pakket sammen og startet vandringen mod Memurubu finder vi hurtigt ud af at resten af turen heller ikke bliver let. Der er hele tiden små fald og stigninger på trailen, så energien synes at forsvinde hurtigt.


Et tilbageblik på "Strippen" (det stejle smalle stykke af Besseggen), giver en ide om hvad det var vi forcerede sent igår eftermiddags. Imens vi står og kigger på den, tænker jeg på ham trailløberen vi mødte igår som var på vej over bjerget og tænker at mine egne halvmarathon ikke virker særlig prangende i sammenligning. 



Videre på vejen kommer vi forbi en lille "gletsjer". Eller i virkeligheden er det bare en klat sne der har overlevet sommeren. Men det var alligevel en lidt sjov fornemmelse at gå over den i høj sol og en tynd trøje.



Den kuperede gør at selvom jeg synes at vi knokler på og lægger en god distance er vi ikke kommet specielt langt når man kigger tilbage. Der er gået en lille time siden det sidste tilbageblik mod Besseggen.


Her ses den spøjse højdeforskel mellem Bessvatnet og Gjende. Gjende er søen til højre i billedet og den ligger ca 3-400m lavere end bessvatnet. Et lignende billede findes også i den klassiske norske encyklopædi - men det opdagede jeg først senere. 



Selvom jeg ser overskudsagtig ud på billedet, føler jeg mig ikke sådan i situationen. Rygsækken er tung og selvom vi kun har gået et par timer, kan vi allerede mærke trætheden ovenpå gårsdagens bjergbestigning. 



Selvom vi kun er lidt over halvvejs, er det en enorm motivator at vi nu kan se Memuru-dalen hvor vores mål Memurubu ligger. Selvom vi kun har gået i tre timer, føles kroppen som efter en lang arbejdsdag (Jeg har et fysisk job - hvis du arbejder på kontor, så forestil dig en hel dag med havearbejde eller lignende).



Fyren midt i billedet er en snakkesalig Nordmand. Vi holdt en lille pause og udvekslede erfaringer med ham. Han forklarede blandt andet at alt vand heroppe var renere end hanevand (drikkekvalitet med pil op). Denne oplysning skal vise sig nyttig senere.
Hans stil var imidlertid anderledes end vores: Tempo på vandringen og kun lille oppakning. Overnatning i Jotunheims mange hytter og kun et minimum af medbragt vand.
For vores vedkommende er det mere slow-pace og nyde naturen.

Hans kommentar til Besseggen, som han selv havde kurs mod, var noget i retning af: "It is actually quite steep. Challenging - I like that". Vi viste ham vores fjeldkort hvor højdemeter er indtegnet som ringe og "Strippen" er så tilpas stejl at der intet mellemrum er mellem ringene.



Her starter vi den sidste nedstigning mod memurubu. Stien er kuperet og med løst grus og småsten, så det er heller ikke noget man bare lige gør. Dagens distance kan også tydeligt mærkes i benene og vi glæder os til at komme ned i dalen og slappe lidt af.


Mit overskudsagtige smil er primært for billedets skyld. kroppen er helt udkørt og eneste motivation er udsigten til at smide rygsækken og slå lejr for idag. vi har brugt ca fem timer og en dagsration af energi (plus moms) på at tilbagelægge noget der burde være en halv dagstur - men det er selvfølgelig også uden en uges oppakning.



Resten af dagen går nærmest med det du ser ovenfor: afslapning. Det er hårdt tiltrængt ovenpå de seneste dages strabadser. 
Memurubu camping koster 65NKR pr person pr nat. Hvor mange af hyttens faciliteter der egentlig er inkluderet i betalingen er uvist idet vi var for trætte til at høre mere på "Søren Pinds onde fætter" (det lignede han, ham der solgte os teltpladsen) end højest nødvendigt. 
oppe i fjeldhotellet hvor vi købte teltpladsen, snakkede jeg med to unge gutter, der skulle over Besseggen og tilbage til Gjendesheim imorgen. Vel at mærke som det sidste efter en uges vandring. 
Til deres spørgsmål om hvor hård turen er, fortæller jeg dem om min oplevelse af bjerget og at dømme efter deres ansigtsudtryk, lod de til at tænke at de ville blive udfordret.



Hytten ser hyggelig ud, men vi er glade for teltet af to grunde: priserne på værelser er urimelige (i hvert fald til vores budget) og vi tager afsted for at være tæt på naturen og opleve den fred der er forbundet med det.

ved solnedgangstid går vi en lille tur og rekognoserer området omkring campingpladsen. Det er en kæmpe befrielse at gå lidt uden rygsæk.

Et af billederne fra stranden i Memurubu - som pt hænger i plakat størrelse i min stue kan ses her.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar