Over aftensmaden og en varm drik sidder vi og kigger på kortet over parken imens vi overvejer vores næste træk. Eftersom alt er fugtigt efter den regnfulde mandag, bliver vi enige om at det vil være godt for motivationen at sætte kursen mod "Black Hill Bothy" og få tørret alt vores grej ordentligt.
I Galloway Forest Park, ligger et antal såkaldte "Bothies". Det er små hytter, som vandringsfolk og andre rejsende kan benytte som læ for elementerne eller til overnatning. De vedligeholdes af en forening af frivillige.
Hytten ligger nogle km fra vores nuværende lejr, så det bliver destinationen for tirsdag. Ifølge kortet skulle ruten være rimelig ligetil, men det skal senere vise sig ikke at være tilfældet.
Efter morgenmad, nedbryder vi lejr, tapper vand og begynder turen mod "Black Hill Bothy". Ruten vi har valgt, leder os rundt om søerne i plataeuet for at nå det pas vi skal ned igennem.
Dagens første forhindring er en mindre flod. Den er heldigvis lidt mere rolig end den vi passerede mandag aften og det tager os ikke længe at finde et sted hvor den er let passabel.
Vores turistkort viser sig imidlertid at være mindre nøjagtigt end man kunne ønske sig. Da vi forcerer en kam imod hvad vi tror er en græsmark, er det dette syn der møder os på den anden side:
En rimelig stor indsø er tilsyneladende ikke kommet med på kortet. Det fritager os desværre ikke for at gå udenom den, selvom det umiddelbart er en lidt demotiverende opdagelse.
Heldigvis kam sjove indslag i naturen få humøret op igen. Her har jeg fundet en stak domino sten.
Efter at have lagt et par gode km søbred bag os, er det tid til at holde et lille hvil og nyde udsigten. Imens vi sidder og betragter søen, bryder solen igennem skyerne og vejret bliver, omend for en kort bemærkning, helt sommerligt.
Da vi er nået om på den anden side af søen og har fundet det pas, der skal lede os ud fra bjergene og ned i skoven hvor den tidligere omtalte "Bothy" ligger, støder vi på dette hegn.
Det øger moralen at vi allerede kan se skoven i det fjerne.
Vi siger farvel til bjergene for nu og gløder os egentlig til at få tørret alle det fugtige udstyr og få lidt mere ensartet grund under fødderne.
Overalt i bjergene løber disse små afvandingskanaler. Det gør jorden jævn og terrænet fortrinsvist langsomt at gå i.
Vi er nu igennem passet og har gået yderligere en times tid.
Et tilbageblik op ad passet afslører at vi har tilbagelagt en ganske pæn distance allerede
Det er helt befriende at kunne se skov igen. De sidste par dage har der ikke været meget andet end græs, lyng og sten. Vi tager et lille hvil imens vi spejder efter hytten for at få den præcise retning på plads.
Hvis man ser godt efter kan man ane den som en lille grålig firkant midt i billedet. Nu skal vi bare de sidste tre-fire km derned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar