Den Gamle Bagbutik

Urbex ture er ikke altid planlagt. Denne dag var jeg faktisk ude for at lave gadefoto. Da noget pludselig fangede min opmærksomhed.

Det meget enkle graffiti maleri befandt sig i en gyde og da jeg kiggede ned i gyde fik jeg øje på noget endnu mere spændende.

Imens jeg går ned gennem gyden for at se nærmere på den gule bygning, kigger jeg opgivende på mit kamera, der er monteret med et objektiv til gadefoto. Den er ikke min favorit til urbex, slet ikke i små rum.

Nu er det bedste kamera som bekendt det man har med og jeg er da bare glad for at jeg har kameraet med. Bygningen er meget medtaget og det ser ikke ud til at der er nogen der har de vilde redningsplaner for den.

Der er vist en K3 lige der...

Inde i butikslokalet er der næsten tomt. afrevne gipsplader, sløj grafitti og en væltet reol pryder rummet. Jeg leder efter trappen til første sal for at se om den stadig er bæredygtig.

Trappen her helsigvis stadig i god stand og der er derfor ingen risiko ved at udforske første sal.

Selvom gulvet stadig er solidt, er det grønne mug på væggene og de afskallede vinduesrammer et sikkert tegn på at bygningen formentlig ikke er værd at redde. 

Der må have været nogle unge mennesker forbi på et eller andet tidspunkt. Den indkøbsvogn er i hvert fald ikke trillet herop af sig selv.

I et af værelserne der vender mod gaden, ligger et par stolehynder og der står nogle fyrfadslys. Det ligner en form for uautoriseret mødested. 

Endnu et eksempel på bygningens fremskredne forfald. Det må være længe siden nogen har bekymret sig om dette fine hus. Der er ingen rester af inventar, skilte eller lignende og byen er ikke lige min hjemmebane, så imens jeg udforsker bagbutikken tænker jeg hvad der kan have været her.

Køkkenet ser noget afpillet ud, men her er næsten intet rod.

Vandhanen knejser stolt over håndvasken - som om nogen kunne finde på at komme forbi og åbne den. Det mest bemærkelsesværdige ved hanen er dog at den kun er med et håndtag.

Efter at have gået og studeret de mugne vægge og den enarmede vandhane, bliver jeg nysgerrig efter at se tagetagen. Trappen ligger over den trappe jeg kom op af og døren til tagetagen er ulåst. 

Allerede da jeg åbner døren der i forvejen står på klem, tegner det dårligt for at kravle derop. Trappen er dækket af fuglelort og at dømme efter lydene deroppefra, er det en form for hotel 

Jeg trodser dog lortelaget på trappen og stikker hovedet op under taget. Heroppe er laget endnu tykkere og taget er langt fra komplet, så jeg nøjes med at tage et skud fra toppen af trappen. Den fremskredne mug i førstesalen og de store huller i taget, kan betyde at gulvet på loftet er halvråddent nedenunder fuglelorten. 

Når jeg er her alene og ingen ved at jeg er her, har jeg ikke behov for at risikere at falde igennem et gulv der måske er råddent.

Efter loftet er der kun turen ned til stueetagen tilbage. 

Jeg vinker den gule bygning farvel og forlader gyden igen. Den Gamle Bagbutik er ikke længere et sted de handlende valfarter til, men den får heller ikke lov at gå uset i glemmebogen.