Galloway Forest Park, Skotland pt 11

Ligesom Black Hill, er denne bothy en åben hytte, tilgængelig for vandrere, der søger ly for elementerne eller blot trænger til et hvil. Hytterne vedligeholdes af en skare af frivillige og det tilskyndes at de besøgende tager ansvar for at hytten fremstår i acceptabel stand.

Væggene er tykke og hytten er trods det hæderlige vejr udenfor, overraskende kølig. De tykke stenvægge holder på temperaturen og lader sig ikke uden videre opvarme af solen. imens vi kigger, joker vi med at væggene først er gennemvarme når vi forlader hytten igen.

Vi har allerede tilbagelagt en god distance og beslutter os for at blive hængende og fortsætte vandringen mod Merrick imorgen. Den smule brænde der findes i hytten er vådt og der er et stykke arbejde i at lave brænde til opvarmning. Vi kan snildt holde os beskæftiget her resten af dagen.

I hyttens "køkken", hænger forskellige redskaber, hvis hygiejniske tilstand kunne skræmme selv de mindst kræsne. Godt vi har vores eget med.
Da vi har fundet os lidt til rette i "pejsestuen", holder vi en times afslapning, hvor jeg går ud og leger med kameraet.

Det tager et par forsøg at få mig selv placeret og iscenesat fornuftigt så landskabet, hytten og den ellers fantastiske udsigt stadig kommer til sin ret. 

Den lille bæk kommer til at fremstå helt hyggelig og drømmeagtig med den, omend lidt kliché agtige, brug af kameraets manuelle funktion til at bløde vandet op så det ligner en tåge.

Fremstilling af brænde viser sig at være en utaknemmelig opgave. i den nærliggende fyrrelund, ligger adskillige rafter, som vi forsøger at save brænde af. Alle rafterne er fugtige efter regnvejret mandag og stadig så friske at harpiksen gør det svært at save i. Alligevel får vi savet en hæderlig bunke, som dog trænger til tørring. 
Trods at vi har noget i retning af intet tørt brænde at starte ovnen med, lykkes det alligevel med makkers cowboytricks.

"Der kommer fellow hikers! Eller der kommer i hvert fald en". Meldingen kommer fra min buddy der kigger ud af vinduet op imod bakkerne. Vi er lidt spændte, da vi ikke har mødt andre mennesker på nært hold hele turen, bortset fra nogle skovhuggere langs South Upland Way. 
Solo hikeren er lidt ældre end os og efter at have hilst på os, slår han sig ned i hyttens andet rum. Vi foreslår ham ellers at vi kan rykke sammen så vi alle kan være i pejsestuen, men han afslår under påskud af allerede at have pakket ud derude.
Dog sidder vi og snakker lidt med ham og han viser sig at være lokal (skotte). Det lader dog til at han er på vandring for at få alene tid snarere end at møde nye mennesker. 

Da hytterne er åbne for alle der har behov for det, findes ofte forskellige effekter som tidligere besøgende har efterladt. Billedet ovenfor havde intet datostempel eller andet til at indikere alder, men det synes at være af ældre dato udfra papirets patina. Vi slutter dagen med at læse i gæstebogen og skrive vores eget bidrag til hyttens historie.

Imorgen går turen mod bjergets top. Eller i hvert fald på vej imod det.