Jeg vil nu fortælle jer historien om den tur der startede det hele. Altså vores vandre-eventyr forstås.
I løbet af sommeren 2011 får jeg et opkald fra min ven. Han spørger om jeg er frisk på en kanotur til Sverige. Jeg er lidt skeptisk først, da jeg ikke er det vilde udendørs menneske på dette tidspunkt og samtidig er lidt usikker på hvad en sådan tur vil indebære.
Han er meget entusiastisk og vi snakker videre om turen. Det er kun fire dage, så jeg siger god for at tage afsted (man kan jo ikke sige at man ikke kan lide det før man har prøvet - vel?).
Herefter følger nogle aftner med valg af sted og organisering af transport. vi vælger at køre, da det er langt hurtigere og nemmere end det offentlige.
Med selve turen planlagt, går vi igang med at lave en plan for hvad vi skal bruge af udstyr og proviant til sådan en tur.
Det bliver meget basic, da ingen af os rigtig har været på sådan en type tur før og derfor ikke er helt klar over hvad det kræver af udstyr og proviant.
Turen starter fra Helsingør mandag morgen. Vi er begge meget spændte og udover destinationen, har vi ikke planlagt ret meget.
Vi er kørende i min bil, der på dette tidspunkt er uden nummerplade foran grundet tyveri. Tolderen i Helsingborg kigger meget skeptisk på os og spørger ind til hvad vi skal i Sverige. Vi forklarer os på bedste skandinaviske blandingssprog og får lov at køre videre. Hun ønsker os endda en god tur.
Jeg forstår godt hendes skepsis. Min bil er mørk, uden bagsæder og fyldt med grej. Ingen nummerplade foran og meget beskidt. Tilsæt så at vi begge er klædt i fuldstændig ens camouflage tøj, så har du det syn der mødte hende da vi kørte fra borde.
Allerede på færgen talte vi om at ingen af os havde husket at veksle penge. Da vi ikke er sikre på at kanoudlejningen tager imod kort, er det derfor ret væsentligt at finde en løsning inden vi når frem. Indtil videre er det dog småt med muligheder, da vi kører på motorvejen.
"Bank", Udbruddet kommer fra min ven, der ivrigt peger ud af forruden idet vi kører ind i en lille svensk landsby. Jeg bremser bilen ned og vi får hævet nogle svenske kontanter til at betale kano leje med.
Resten af turen forløber ganske stille og roligt indtil vi kører ind i skoven og endelig ankommer til vores destination. Indkørslen til kanocentret minder mest om en kombination mellem en indkørsel og en skovsti.
Efter at have talt med udlejningen, får vi udleveret følgende: Kano, to padler, to redningsveste, en skovl, en 10L vanddunk og et kort.
Samtidig får vi forklaret at det er tilladt at gå i land på alle øerne, da det er udenfor fuglenes ynglesæson. Vi får ligeledes at vide at vandet fra søen kan drikkes såfremt det koges først.
Uvidende om den udleverede vanddunk og adgang til drikkevand, har vi pakket vand hjemmefra, som nu bliver pillet ud af vores proppede rygsække.
Det tager et stykke tid at finde rytmen i at padle kanoen, men vi finder den langsomt men sikkert. Udlejningen ligger i bunden af søen og alt det der er guf at se, ligger i toppen, så der skal bare padles nordpå til at starte med.
Vi beslutter os for at starte med at lægge til ved en ø hvor der er et shelter. Det er indenfor overskuelig rækkevidde fra vores udgangspunkt.
Da vi når til øen med shelteret efter en halvanden times tid, lægger vi til og kigger på faciliteterne. De er ret begrænsede, men der er både shelter, en lille bådebro og en kasse med brænde til brug ved bålstedet.
Da vi ikke har tænkt os at bruge shelteret, går vi en tur rundt og udforsker den lille ø. Selvom det er en kano-sø, kan man ikke lade være med at have en fornemmelse af at man er eventyrer og ude og opdage nyt land.
Den lille ø byder imidlertid ikke på nogen gode teltpladser. Til gengæld ligger der en lille ø tæt på som vi bliver enige om at udforske.
Den er en smule mindre end den shelteret ligger på, men vi finder en fin teltplads. Der er god udsigt over søen og tilpas med plads til at lave en fornuftig lejr.
Vi stiller teltet med åbningen mod vandet sp vi har den bedst mulige udsigt.
Da teltet ikke er stort nok til både os selv og vores bagage, har vi medbragt en presenning til at lave et lille halvtag til vores grej. Ingen af os har arbejdet voldsomt meget med denne form for lejr, så vi spænder presenningen fra toppen af teltet og ned til jorden ved siden af teltet. Vi opdager senere at vi allerede nu har lavet begynderfejl nr. 1 - den vender vi tilbage til.
Efter at have fpet stuen op, begynder vi at gøre klar til at lave et lille bål. "Jeg sejler lige over og stjæler noget brænde", udmeldingen kommer fra min kamerat og derefter tager vi kanoen over til shelter-øen og henter en lille forsyning af brænde fra kassen.
Det er nogle ordentlige knuder, så vi flækker dem et par gange, så de passer bedre til det lille bålsted i har foran teltet.
Med lejren på plads, er det tid til en lille spids. Bagefter begynder vi så småt at eksperimentere med forskellige metoder til at lave aftensmad og koge vand til kaffe. Vi er begyndere indenfor disciplinen bålmad og det kræver et par forsøg at få det til at spille helt.
Da vi har fået teknikken på plads og fået det lille kogekar til at stå er det tid til den første kop friluftskaffe. Den billige pulverkaffe fra Aldi, smager imponerende godt ovenpå en dag med padling og lejr-bygning.
Efter kaffen og et par smøger, er det ved at være tid til aftensmad. Menuen står på nærende kyllinge-pasta suppe fra dåse. En skøn ret, der ligeledes kan erhverves i Aldi for en 20'er eller sådan noget.
Det smager okay, men det er en ret fedtet suppe.
Jeg skrev tidligere at vi havde lavet begynderfejl nr. 1. Da vi placerede teltet, satte vi åbningen mod vindretningen, hvilket er mere end almindelig uoptimalt når nu vi sidder mellem bålstedet og teltet. Al røgen fra bålet blæser lige ind i hovedet på os.
Det var første lektion i friluftsliv - og slut på første dag på Immeln.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar