Det er nu fjerde dag på vores eventyr i Norge. de første dages strabadser kan stadig mærkes i kroppen og vi beslutter at fastholde basecamp og udforske med let oppakning.
Selvom vi ser friske og glade ud på billedet, kan turen over Besseggen med fuld oppakning stadig mærkes tydeligt i kroppen. Humøret og modet på eventyr er stadig højt. Kroppen er bare ikke stemt for at tage lejren med på eventyr.
Istedet pakker vi noget frokost og begiver os afsted af den sti der går langs Gjende ved foden af Besseggen. terrænet her er i stærk kontrast til turen over bjerget.
Opstigningen er af naturlige grunde langt fra den vi oplevede på vej over bjerget, men naturen er også langt fra det golde, stenede landskab oppe på bjergryggen.
Blandingen af klipper og natur, giver på denne solskinsdag en helt tropisk fornemmelse selvom vi er tættere på polarcirklen end vi er på ækvator.
Her er frodig skov og, hvis man ser bort fra stien, stort set uberørt skov. Det er en lidt surrealistisk fornemmelse at ca 500m til venstre (og 500m opad) er den højeste bevoksning der findes græs.
Under opstigningen til Besseggen kunne vi også tydeligt se hvordan vi nærmede os og passerede trægrænsen.
Selvom denne rute ikke er virker så spændende som turen over bjerget, giver den nogle helt andre perspektiver på landskabet og man lægger mærke til nogle andre ting.
Udfordringen over bjerget var helt anderledes fordi det helt bogstaveligt er op ad bakke hele vejen og der er en del høje løft, som er en ekstra stor udfordring når man tager turen med rygsæk (hvis du har prøvet at bære noget tungt op ad en trappe, har du en ide om hvad jeg mener).
Stien langs vandet byder på en lidt anden slags udfordringer. På billedet ovenfor ses jeg i færd med at forcere et klippe fremspring. ved første øjekast, virkede "turistgelænderet" med pæle og kæde lidt fjollet, men klipperne er fugtige og glatte fordi de afvander bjergsiden, så det er nødvendigt nok, da det er ikke er helt nemt at finde fodfæste.
Rent praktisk er det dog kun pælene der egner sig til at støtte på - kæden er så tilpas slap at den blot vil resultere i et styrt og en tur i søen.
Her er et af mine favorit billeder fra turen. Vandfaldet ligner en lille bæk oppe på bjergryggen, men hernede giver det anderledes væsen af sig.
Fremstilling af billedet foregik i bedste amatør stil med selvudløser på kameraet, der er placeret på stativ halvt ude i floden der afvander vandfaldet. tryk på knappen og løb af en allerede planlagt rude til der hvor jeg sidder på billedet. Selvudløserens 10 sekunder lyder af meget, men det føles kun som et øjeblik når man skal forcere sten og vand og nå i position.
Stien er ikke helt uden opstigninger. Vi er glade for at vi ikke er med fuld oppakning. Det gør det både lettere og sjovere at klatre over dem.
Her ses Besseggen nedefra. det hak i ryggen der ses på billedet, er det lille plateau mellem Bessvattnent og Gjende hvor vi slog lejr den første nat. Den stejle klippevæg er omkring 450m høj.
Til højre for knækket ses det stejle stykke, der bragte os udfordringer på nedstigningen.
Selvom den er noget stenet i det, er strandbredden det perfekte sted at holde frokost. Der er læ og en helt fantastisk udsigt. Så gør det ikke så meget at det er myrernes habitat. De er også flinke til at holde sig nede mellem stenene.
Faktisk er det første dag vi ser egentligt insektliv heroppe.
Vi bliver på sten stranden et stykke tid og nyder freden og udsigten og det betagende landskab inden vi begiver os tilbage mod lejren.
Imens solen går ned over bjergene, planlægger vi morgendagens tur. Det bliver igen en dagstur mod en bjergtop i nærheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar