Efter en behagelig tør nat under fast tag, er moralen igen i top da vi pakker vores nu tørre grej næste dag.
Natten har bragt opklaring med sig og det hjælper kun yderligere på humøret at se solens stråler gennem vinduet.
Efter turen gennem marsken igår, har vi fået nok af terræn og vælger South Upland Way tilbage mod Merrick. Det er ikke den mest direkte vej, men den bringer os forbi endnu en hytte.
På vejen mod White Laggan (den anden hytte), kommer vi rundt om Loch Dee der også kan ses på billedet ovenfor.
Den ene kilometer tager den anden og vi beundrer det skotske landskab. Solen skinner og vejret er næsten helt sommerligt. På vejen, kommer vi forbi de skovhuggere vi kunne se fra marsken igår. Træerne i Galloway er plaget af noget sygdom, så der er en større skovning igang i parken.
Da vejen deler sig i et T-kryds drejer vi og følger vejen over floden. Der kommer en tankvogn imod os og chaufføren spørger om vi har set nogle skovhuggere. Vi peger og forklarer så han kommer i den rigtige retning imens vi undrer os over hvordan han kan være usikker på et enkelt sving.
Inden vi fortsætter over broen er det tid for et lille hvil og en snack.
Imens vi går og nyder udsigten over Loch Dee, passet vi kom ned igennem igår og marsken der bød på en værdig udfordring, lyder der en rumlen i det fjerne og kort efter farer et kampfly hen over hovederne på os.
Jeg skynder mig at finde kameraet, men får kun billedet ovenfor inden det er forsvundet imellem bakkerne.
Efter en pause på en bænk der er stillet op som minde for en skotsk doktor, fortsætter vi mod White Laggan.
Vi nyder fortsat udsigten over det skotske terræn og efter svinget burde vi kunne se hytten.
Efter svinget kan hytten ganske rigtigt skimtes i det fjerne (nedenfor træerne i højre side af billedet).
Selvom vi skal videre ad vejen for at komme til Merrick, skal vi lige forbi den lille hytte og have et hvil. Turen gennem marsken kan stadig mærkes og vi har allerede gået nogle timer og kilometer idag.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar