mandag den 17. marts 2014

Galloway Forest Park, Skotland pt 6

Efter at have ligget hele dagen i teltet uden andet at foretage sig end at sove, spille skak, spise, ryge smøger og drikke kaffe, er det en fantastisk fornemmelse at komme ud og strække benene i længere tid end det tager at fare ud i elementerne og fikse en løssluppen bardun.


Vi har et par timers dagslys endnu og bevæger os videre op gennem passet mod bjergtoppene i horisonten. terrænet er ikke blevet mindre lumsk af regnen. 
Selvom bjergene afvander imponerende hurtigt, er der stadig midlertidige vandløb, der snor sig på steder der var tørre igår.
Visse steder foregår denne afvanding under græstæppet i de hulrum jeg tidligere har beskrevet. Hvis man træder forkert nu, er der overhængende risiko for en våd sko.



Vi stoler ikke på himlens evne til at holde tæt og pakker vandrebukserne i tasken og bruger istedet regnbukserne som yderste lag. På den måde undgår vi også at bukserne bliver gennemblødt af at gå i det høje, våde græs.


Jeg får desværre ikke taget så mange billeder undervejs, da vejret ikke indbyder til at hive kameraet ud af tasken.

Længere oppe i passet, må vi konstatere at floden i bunden af passet, der idag er af noget voldsommere end igår, skal passeres for at vi kan komme i den retning vi har planlagt. Det viser sig at være lettere sagt end gjort, da vi for længst har entreret et område hvor broer er et fremmedord. Heldigvis snævrer floden ind som vi nærmer os passets top, hvor det munder ud i en form for plateau, hvor der ligger en stor sø, der også er flodens udspring. Selvom floden er snævret ind, er den stadig alt for bred til at springe over og eftersom den begynder at dreje i den forkerte retning, bliver det mere og mere nødvendigt at finde et egnet sted at passere.
I floden ligger masser af sten, der kan bruges til passage, men det er alligevel ikke så ligetil at finde et sted man med tilstrækkelig sikkerhed, kan bruge til passage når man går med en tung rygsæk.


Der er ingen rigtig gode steder til passagen, men vi finder alligevel et sted, der kan bruges med tilfredsstillende sikkerhed. Jeg er den af os der er mindst begejstret for passagen. Min rygsæk er den mindst stabile og har den kedelige egenskab at vægten godt kan finde på at flytte sig på ryggen hvis man får vredet kroppen. 
På dette tidspunkt er jeg vist mere fotograf end survivorman og takker pænt ja til min buddys forslag om at vi bytter rygsæk under passagen. 
Selve passagen går som den skal og vi undgår begge at nærstudere floden. Selvom jeg også har kameraet, er jeg ikke i tvivl om at jeg har den letteste tur over floden. På den anden side får jeg min egen taske igen - ledsaget af meldingen: "Jeg kan godt forstå du ikke havde meget lyst til at kravle over med den". 


Vi fortsætter op i plateauet og begynder at lede efter et sted at slå lejr. Det viser sig at være lettere sagt end gjort. Vi løber tør for dagslys indenfor et par timer og plateauet afvander ikke ligeså hurtigt som skråningerne, så alle flade områder er mættet med regnvand og er bedre egnet som soppebassin end som lejrplads.


Da vi er nået et godt stykke ind i plateauet, finder vi en brugbar plads. I situationen virker det nærmest ideelt, men i bedste fald er det den mindst dårlige. Den rimeligvis flade plet ligger ca. midt på en kam, på læsiden og græsset er tilpas tykt til at vi kan få en rimelig tør nat. 


Teltet er næsten tørret op efter regnen igår og det eneste der stadig er noget gennemfugtet er støvler og det nederste af regnbukserne. 



Det resterende dagslys bruges til videolog og fotografering af den imponerende natur inden vi atter sætter kursen imod poserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar