tirsdag den 19. juli 2016

Solotur London pt. 2

Efter den første nat i London, kan jeg konstatere at lagen og et tæppe ikke rækker til at holde min luksus-dynevante dansker-krop varm natten igennem.
Det har ikke været så koldt at det ikke er til at holde ud, men alligevel koldt nok til at jeg ikke synes at søvnen har været af tilfredsstillende kvalitet. Søvnkvaliteten hænger sikket også sammen med at jeg er vant til en noget mere bastant pude end den tarvelige pose fjer der er stillet til rådighed i nærværende værelse. Noget må gøres!



Efter et nærmere kig i skabet i værelset, finder jeg en ekstra opredning - dvs. endnu et tæppe og en ekstra pude, som enten er til luksusvante danskere som mig eller til at tillempe værelset til at rumme to opredninger.

Den vågne læser vil huske at bredden af sengen ikke just er imponerende og at man skal være meget glad for sin roomie for at kunne ligge to i den seng her.
Nå, det ekstra sæt tæppe og pude bliver afprøvet i aften - så må vi se om jeg ligger dobbelt så godt.

Næste punkt i dagens tekst bliver en tur i bruseren. Eget bad er langt bedre end fællesbad med fx. resten af etagen, noget andet er 15-20 grader varmt, så badet bedst kan betegnes som "forfriskende".

Efter bad er jeg klar til den næste budget-oplevelse inden jeg begiver mig ud på eventyr: Morgenmad. Den er inkluderet i prisen og betegnes i annoncen som "Kontinental". Indholdet er som følger:
  • Toast (grov/almindelig)
  • Hårdkogte æg
  • Yoghurt
  • Cornflakes og andre flakes
  • Marmelade/nutella
  • Ost
  • Frugt
  • Kaffe/te
  • Saft
Jeg finder senere ud af at dette er det der betegnes som "kontinental" morgenmad, men min mening føles det ikke specielt kontinentalt.
Det mætter dog fint og efter et par kopper kaffe og en del toast, går jeg op og gør mig klar til at tage på eventyr ude i byen.



Idag starter jeg med at tage til den modsatte ende af byen for at køre Emirate Air Line. Det er en svævebane der strækker sig fra en havnekaj til en anden. Jeg har aldrig prøvet at køre svævebane, så det er helt klart på to-do-listen.

For at komme derud skal jeg med undergrundsbanen først og dernæst videre et par stop med et regionaltog. 
På vej mod Emirates Airline, ser jeg noget fra toget, som jeg beslutter mig for at tage ud og se på efter svævebanen. En hel lille by af husbåde ligger samlet lige nedenfor banen og meget tæt på en station.



Allerede på lang afstand, kan man se de små "vogne" der langsomt følger kablet henover havneterrænet. Jeg er meget spændt og går forventningsfuldt deroveraf.



Emirates Airline er langt mindre besøgt - i hvert fald på denne tid af formiddagen - end jeg havde regnet med og der er nærmest ingen andre end jeg og en enlig sikkerhedsvagt. 
Selve turen beskrives bedst i billeder. Udsigten er ikke så vild som jeg havde regnet med, men den fejler på den anden side heller ikke noget.




På vejen over, beslutter jeg mig for en afstikker ind i O2 (Den hvide øjebæ der kan ses på billedet herunder)



Det er en multi-arena med bl.a. biograf og spisesteder. Mere info her.
Sikkerheden i O2 her helt i top med vagter og gennemlysning af tasker og det hele. 
O2 er mindre end spændende på denne tid af døgnet. alt er lukket, så jeg sætter kursen ind mod byen for at finde Tower Bridge. Min oprindelige plan var London Eye, men det ligger i den modsatte ende af byen, så efter at have fundet oasen med husbådene, som jeg også skal tilbage og kigge på, går jeg på opdagelse langs Themsen på vej mod Tower Bridge, der ligger i samme retning.



På vejen falder jeg over en række forskellige ting. 



Borough Market er en form for gademarked, der er overdækket hvor man kan købe alt hvad hjertet kan begære af vin og ost og andre specialiteter. Desuden er der en del madboder hvor der bl.a. er to unge gutter der står og griller en hel gris (ja ja, på en almindelig tirsdag i novenber måned). Jeg undrer mig først over hvordan man finder kundegrundlag til at sådan et marked kan betale sig, men kommer så i tanke om at London huser over halvanden gang så mange mennesker som der bor i hele DK.



Winchester Palace har engang været et større bygningsværk, men istedetfor at fjerne resterne, har man valgt at bygge udenom og lave en lille attraktion ud af det. Det synes jeg er fedt.


Dette er The Anchor. En af Londons mest seværdige beværtninger. Jeg vælger dog at undlade at prøve den fordi det stadig er tidligt på dagen - og lidt fordi den lastbil der holder til venstre i billedet er prydet af Carlsberg-logoer. 


Her er et meget "Londonsk" rækkehus. De er mindre almindelige i bymidten, men ganske typisk britisk. Alle "features" på døren er centreret - undtagen låsen.


Fire-Monument. Et mindesmærke der er rejst efter en stor brand. Som jeg forstår skiltet, er det rejst i sin højdes afstand fra arnestedet for branden.


Tower Bridge behøver for de fleste ingen præsentation. Et af de mest kendte bygningsværker i London og Helt sikkert et besøg værd når man er her! På ved derhen møder jeg en gut, der lidt forsigtigt spørger om jeg vil tage et billede af ham med den i baggrunden. Hans lille lommekamera udfordrede mine kameravaner lidt. Efter tilpas lang tid med at avanceret kamera i hænderne, virker et lille lommekamera så banalt.



På vej over Tower Bridge, ser jeg denne unge fotograf sidde på hug på fortovet. Efter et kvarter da jeg kommer tilbage sidder han der stadig. Jeg bliver nysgerrig og går lidt tættere på for at se hvad det er for et billede han forsøger at tage. Efter et øjeblik, går det op for mig at der er en vandpyt og det lader til at han forsøger at fange spejlingen af broen i den. Dette synes at være en umulig opgave, da der hele tiden kommer mennesker. Jeg lader ham blive mit motiv istedet og begiver mig videre ud for at finde oasen med husbådene.


Da jeg ankommer til stationen, stiger jeg ag toget og går ned på gaden. Jeg regner ikke med at jeg skal gå langt idet jeg nemt kunne se vandet fra toget tidligere. Imidlertid synes jeg at jeg går enormt langt uden at finde noget. Jeg går lidt frem og tilbage og leder. mit kort dækker ikke denne del af London, så jeg har ikke andet end de elementer i bybilledet jeg kender at navigere efter. 


Langs med jernbanen løber en hovedgade som jeg startede med at krydse og fortsætte. dernæst prøvede jeg den op og ned uden af finde havnen. Jeg har hele tiden kigget over mod den anden side af banen og overvejet om det måske kunne være der, så jeg har fået rodet rundt i hvilken side af banen vandet ligger på?

Langs vejen ligger en masse eksempler på forstads London. Det ser ud til at området lider lidt af butiksdød, for alle forretningerne på de ovenstående billeder ligner noget fra en post-apokalyptisk actionfilm. Butikken med skiltet "commercial cars" er åben. Ovenover står der at de søger chauffører og at man kan få firmabil. Jeg undrer mig over hvilken slags firmabil det kan være - efter standarden på butikken, forestiller jeg mig noget der svarer til det danske "lej et lig" - bare hvor der følger en lurvet chauffør med.

Jeg har nu gået og ledt i over en time uden held. Efter et besøg i et indisk selvbetjeningssupermarked, beslutter jeg at droppe at finde husbådene og komme videre i teksten.
Det er første gang jeg besøger et supermarked hvor der ikke er kasselinier. Det er bare et stort rum med en vagt i døren, en gut i modsat hjørne der sælger lotto og tips og så et hjørne med selvbetjeningskasser.


Da jeg går rundt om til trappen ved perronen, opdager jeg noget ud af øjenkrogen! Der ligger husbådene! Havnen ligger lige ved siden af stationen. Bare på den eneste side jeg ikke så da jeg gik ned. Jeg må være kommet ned på den anden side.
Jeg morer mig lidt over min egen forvirring, men det har alligevel været en spændende oplevelse at se noget andet London end selve centrum og turistområdet.
selve husbådene er ikke så spændende når det kommer til stykket. 


Her ses det tydeligt hvor tæt jeg var på husbådene allerede da jeg ankom.


Tilbage i indre Londons menneskemængde, går jagten ind på London Eye, der er næste punkt på min dagsorden. Det er så småt ved at blive mørkt, men det er lidt med vilje. Jeg tror nemlig at byen er meget mere spændende at se oppefra hvis det er mørkt.


Selvom jeg både har set billeder og hørt beskrivelser, kan jeg alligevel ikke lade være med at blive overvældet af hvor stort det pariserhjul egentlig er.



Efter en længere proces med at få erhvervet mig en billet og en tur gennem endnu en sikkerhedsvagt, hvis kontrol består i at spørge mig om jeg har skarpe genstande eller andet farligt, er jeg så småt på vej til vejrs! London Eye kører konstant med lav hastighed, så medmindre man er kørestolsbruger, så stiger man på i farten. Turen med det enorme hjul tager omkring en halv time og det når at blive helt mørkt imens jeg er på vej rundt. 


Perfekt timing! London viser sig fra sin bedste side på turen og trods at glasset i den lille "vogn" reflekterer som bare pokker, får jeg alligevel nogle fantastiske billeder af byen fra oven. 
Samtidig kan jeg identificere de ting jeg allerede har set på min vej rundt i London igår og idag.


Efter at være kommet ned på jorden igen, forkæler jeg mig selv med varm kakao imens der kommer en lille let regnbyge. Bagefter går turen så småt tilbage mod hotellet og Hyde Park. 
Big Ben, endnu et London ikon, ligger lige på vejen og sammen med den fugtige asfalt, danner tårnet et perfekt aftenmotiv. Endnu et af mine billeder fra broen kan ses her.


Jeg følger den modsatte side af Themsen lidt for at se London Eye med lys på. Resultatet kan ses nedenfor.


Smukt ser det ud mod nattehimlen det store hjul. Sidste punkt på dagsordenen bliver at runde Westminster Abbey på vej mod stationen. Den store, smukke bygning knejser i al sin pragt mod nattehimlen. Jeg har planer om at besøge den i dagslys og jeg vil også gerne indenfor, men det bliver ikke i aften.


Da Jeg kommer ned på stationen kan jeg konstatere at alle andre tilsyneladende også er på vej hjem. Perronen er fuldstændig proppet og da der efter 20min og to toge der regulært er proppet til bristepunktet, beslutter jeg at gå hjem. Det viser sig at være en noget længere tur end jeg regner med, men i situationen, virkede det som det klogeste.


På vej tilbage mod hotellet runder jeg Buckingham Palace. Inden jeg rejste, var der en pige der sagde til mig at det bare ligner et stort hus - og til min skuffelse havde har hun ret. Det er et prægtigt hus, bevares, men det er ikke ligefrem hvad jeg vil betegne som hverken et slot eller et palads i klassisk forstand.


Jeg er helt vild med de små sidegader og baggårde i området ved hotellet, så det bliver det sidste fotostop inden jeg rammer hotellet. Jeg glæder mig helt vildt ti at få støvler og tøj af efter en hel dag å farten!


Aftenkaffe på værelset er guld værd i denne situation. Dagens sidste aktivitet bliver at lægge en løs plan for imorgen og så ellers afprøve det ekstra tæppe og den ekstra pude.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar