fredag den 21. februar 2014

Det Gamle Museum

En del af jer har garanteret været her som børn, hvor I har glædet jer over museets forunderlige udstilling af effekter og de aktiviteter den levende udstilling bød på.




Idag er museet for længst lukket og kun den tomme skal af den engang så prangende seværdighed står tilbage. 




For år tilbage fusionerede museet, der dengang bestod af to forskellige afdelinger. Det betød samling af de to udstillinger i nye lokaler, så denne bygning nu blev i overskud.

Hvor længe bygningen har stået tom og hvorfor den ikke er blevet brugt til noget efterfølgende, forbliver mig uvist.




Idag tjener de tomme haller stadig som museum dog. Eller snarere galleri. Grafittimalere dekorerer væggene med gadekunst og hallerne bruges lejlighedsvis af skatere og hardballspillere. 



Ved dette besøg, bar en del af kælderen præg af beboelse og har/er måske beboelse for en eller flere hjemløse.



Af de forladte steder jeg har besøgt, er denne bygning en af mine favoritter. Selvom det bare er en tom hal, der bliver mere og mere hærget for hver gang man besøger den. Måske skyldes det at jeg stadig mindes mine besøg i museets storhedstid og husker hvordan dele af udstillingen tog sig ud.



Ved dette besøg, eksperimenterede jeg med lukkertid og alle billederne er langtidseksponerede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar