Galloway Forest Park, Skotland pt 5

"Træk fødderne til dig". Jeg vågner først rigtig, da min buddy gentager opfordringen. Regnen pisker stadig ned udenfor og blæsten har taget til. Teltets fodende står i imod vinden og selvom det er den rigtige måde at stille teltet på, rører inder- og yderdug hinanden, så vandet kommer igennem dugen hvis man rører den.

Takket være min vågne makker slipper jeg med en lille fugtig plet på fodenden af posen. 

Vi trækker os væk fra vindenden og gør os det rimeligvis behageligt på den plads vi har tilbage efter at have etableret sikkerhedszone imod den våde dug. Der kommer ikke nævneværdig vand gennem dugen så længe vi ikke rører ved den, så teltet forbliver stort set tørt indeni.

Selvom det stadig regner og blæser om morgenen, holder teltet stadig vandet ude. Ved morgenmadstid er humøret stadig på rimeligt niveau. Vi erkender stille og roligt at det meste af dagen kommer til at gå med at fastholde position og sætte vores lid til at det billige telt står distancen.

Hen ad eftermiddagen har de største katastrofer været når vinden har revet en pløk eller bardun løs og en af os lige skal ud i elementerne og reetablere. Efter et par ture ud i regnen virker både regnbukser og skaljakke gennemblødt. Begge dele er vandtætte, men når vi ikke kan  hænge det til tørre og det hele bare ligger i en bunke til næste gang man skal ud, spreder fugten fra ydersiden sig.

I de perioder hvor regnen stilner lidt af, bliver hele teltet også lige set efter og strammet op så det står optimalt til regnen tager til igen.

Teltet er stort set tæt og vandet i apsis er primært det vi selv slæber med ind når vi har været ude og rette barduner og pløkker.

Ud på eftermiddagen lokaliserer vi den første utæthed. Krogen der her bruges til tørresnor, er syet i yderteltet og denne syning tager lidt vand ind. Det gør tørresnoren ubrugelig, men det drejer sig kun om en dråbe i ny og næ. 

Hele dagen har vi joket med om teltet nu kollapsede totalt af blæsten eller blev voldsomt utæt på et tidspunkt. Men vores tilfredshed med det vokser som timerne går.

Åen ovenfor var der ikke igår. Den afvander bjerget bag os og vi står og lurer på den imens vi er glade for at vi ikke satte teltet op der. 

Alt vandet der er kommet i løbet af natten og det meste af dagen løber af bjergene nu. Floden i bunden af passet var igår en lille og hyggelig en af slagsen, men den store tilførsel af regnvand og tilløb fra bjergene omkring os har forvandlet den til et brusende helvede.

Sidst på eftermiddagen stopper regnen og det begynder langsomt at klare op. Skyerne hænger stadig tungt omkring bjergtoppene. Teltet står endnu og har ikke budt på yderligere utætheder.

Vi er begge imponeret af det lille telt. Det har stået imod elementerne i sytten (17!) stive timer med både regn og blæst. Uden at kollapse og uden nævneværdige utætheder. 
En mere end rimelig præstation af et midrange, midprice telt.

Da vi er færdige med at være tilfredse med teltets formåen i forhold til det skotske vejr, begynder vi at veje mulighederne. Enten pakke ned og gå videre til en ny location eller blive endnu en nat her. 

Vejret skulle holde tørt fra nu af og vi har nogle timers dagslys endnu. Tanken om at komme videre efter over sytten timer i teltet trækker.