Nu er eventyret for alvor begyndt. Vi har forladt bilen og er på vej mod ukendt terræn uden stier.
Til at starte med skal vi dog lige rundt om Loch Trool.
Vejen til Loch Trool er nogle km lang og da vi når frem til selve Loch'en, holder vi en lille pause og nyder solen. Der er et lille vandløb og min buddy studerer fiskene og undersøger vandløbet imens jeg får lidt at spise.
Vi følger søen højre om ud i terrænet. Bortset fra klipperne og den betagende baggrund, er skoven der omgiver søen ikke meget forskellig fra en dansk eller svensk granskov.
Halvvejs omkring søen, drejer stien vi følger kraftigt til højre. Altså væk fra søen og den vej vi skal. Vi drejer fra og følger en mindre sti tættere på vandkanten. Vi er jo også på eventyr. Et lille stykke inde bliver stien erstattet af et hegn, der omkranser noget, der mest af alt ligner en kulisse fra et fantasy univers. Vi kigger på hegnet og bliver enige om at forcere hegnet og undersøge skoven.
Alt er dækket af mos herinde. Der er meget stille og der ligger væltede træer overalt. Vi bevæger os varsomt frem. Mosset gør det svært at vurdere hvor man kan træde. Det er tydeligt at stedet er hegnet ind fordi det ikke er et sted for folk på skovtur. Vi går og beundrer det spektakulære sceneri vi passerer og der bliver tid til endnu en video-log.
Der er utrolig mange pudsige detaljer i skoven, Der vokser svampe og små nye træer i mosset på de væltede stammer. Det er ligesom en eventyrverden og her er meget stille.
Da vi er næsten igennem skoven, begynder terrænet at skråne kraftigt og med en fuldt pakket rygsæk, er det en udfordring at forcere den. Det går langsomt, men vi kommer igennem og ud af den tætte skov. På daværende tidspunkt undrer det ingen af os, at der ikke er noget hegn på den anden side af eventyrskoven.
Vi er nu kommet til enden af Loch Trool og det er på tide at vi begiver os væk fra stien og op i bakkerne der omgiver søen. Det tørre græs der ses i billedets forgrund kommer vi til at se meget mere til.
Allerede under den første opstigning, kan jeg mærke at det er noget ganske andet at gå udenfor stierne. Græsset er højere end det ser ud på afstand - og på billeder for den sags skyld - og det ligger i tuer så der er højdeforskelle hist og her.
Vi er nået et stykke op og udsigten bliver bedre for hvert skridt vi tager. Vi bliver enige om at følge bakken ind i passet imellem bakkerne for at finde et sted at slå lejr. Morgendagen byder, efter vejrudsigten, på heldagsregn, så vores lejr skal være egnet til en overliggerdag hvis det bliver nødvendigt.
Vi holder os omkring midt på den 400m høje bakkekam og begynder vores færd op gennem passet. Oppe på bakken er der godt overblik og selvom terrænet er lidt utaknemmeligt at gå i, havde det ikke været bedre langs floden i bunden af passet.
Denne flade sten er perfekt til to ting: pause og stemningsbillede. Efter min mening er billedet det bedste fra turen. Kameraet er placeret på en lille bøjelig trefod på en spids sten udenfor fjernbetjeningens rækkevidde, så da jeg trykker på knappen virker 10 sekunder som meget kort tid til at komme tilbage på stenen, der synes meget høj at klatre op på.
Som vi sidder der i sommervejr og høj sol, er det svært at forestille sig at det skulle begynde at øse ned iaften og fortsætte hele dagen imorgen.
Floden i bunden af passet, byder på flere vandfald. Her sidder jeg ved at af de større af slagsen. Det er et par meter højt og larmer ad helvede til. Bakken på højre side af floden bliver stejlere som vi begiver os op gennem passet og vi holder os tættere på floden.
Her er min buddy (Den blå prik i toppen af det grønne) klatret op for at undersøge et lille plateau for lejrvenlighed. Billedet giver en ide om omfanget af bakkerne, der så småt er ved at få karakter af bjerge.
Imens vi går videre bliver vi klar over at tuerne i græsset skyldes afvanding fra bjergene. Dette må vi også tage hensyn til når vi skal vælge lejrplads. Hvis vejrudsigten holder stik, kommer der til at ske en del afvanding fra bakkerne imorgen og selvom rindende vand er rart, er det ikke noget der er særlig rart inde i lejren. slet ikke så tidligt på turen.
Da vi igen finder en potentiel lejrplads, smider vi taskerne og holder en lille pause. Bagefter lader vi taskerne ligge og undersøger området nærmere. Det er helt rart at få den ekstra vægt af og man føler sig pludselig meget lettere på fødderne.
Nede i dalen kan vi se tilbage på Loch Trool som vi passerede for nogle timer siden. Den ser meget lille ud heroppefra og vi er nået et pænt stykke.
I horisonten ovenfor passet har vi frit skue til turens højdepunkt: Mount Merrick. Sydskotlands højeste bjerg. Over 900m højt. Det ser indbydende ud som det ligger der, badet i eftermiddagssolen, men der er stadig meget terræn imellem os og det der skal krydses.
"Kamera", min buddy må gentage meldingen, da jeg sidder og er helt opslugt af udsigten. Jeg skynder mig at finde det og imens han tager billedet undrer jeg mig over hvad fanden han har fået øje på. Rådyret står på bjergtoppen og er meget svært at få øje på uden hjælp fra kameraets telelinse.
Træet vokser da fint ovenpå stenen, men hvordan det klarer at blive stående, fik vi aldrig opklaret. Vi er blevet enige om at det lille plataeu hvor vi efterlod taskerne er et for godt bud på en overliggerlejr, til at vi vil satse på at finde noget bedre længere oppe inden mørket falder på.
Efter vi har slået telt op, fylder vi igen vandbeholderne, så vi er forsynet til at kunne klare os igennem det meste af morgendagen uden at skulle ned og fylde op.
Teltet står godt og stabilt på det lille plateau og imens vi laver aftensmad, sidder vi og joker med at alt vores udstyr er af topkvalitet og teltet, der imorgen er vores primære værn mod elementerne, er et midrange-midprice produkt. vandtætheden skulle dog være iorden, men vi har endnu ikke testet det i alvorligt regnvejr, så vi håber.
Sammen med skumringen trækker skyer op og regnen kommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar