Klokken er omkring 5 da jeg vågner. Min taske står ved sengen og er allerede pakket og alt er dobbelt tjekket - det er ikke idag man har lyst til at glemme noget. Jeg har været spændt på denne dag i lang tid og den forekommer stadig en smule uvirkelig.
Jeg står op og spiser morgenmad og drikker kaffe som jeg plejer. Jeg sidder lidt og bare stener med kaffen imens jeg vænner mig til tanken og ser på de ting der ligger på sofabordet. Ting som jeg skal huske at have med.
Efter morgenmaden tager jeg tøj på. Netop idag er jeg særligt omhyggelig med at vælge det helt rigtige. Derefter pakker jeg lommerne og bærer min taske og kameraet ud i bilen.
Efter endnu en kop kaffe tager jeg støvler på og går en runde i lejligheden og sikrer mig at der er slukket lys og at ingen vinduer står åben. Katten virker en smule ængstelig, for hun kan godt mærke at jeg ikke bare skal på arbejde. Det er ikke en normal lørdag.
Jeg låser døren. Det føles uvirkligt at der går 9 dage inden jeg skal låse den op igen. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til tanken da jeg svinger ud på motorvejen. Som jeg nærmer mig byen, kan jeg mærke at spændingen stiger i takt med at der begynder at dukke lufthavnssymboler op på skiltene.
Det er første gang i 14 år at jeg skal udenlands.
Inden lufthavnen gør jeg et kort stop i byen og samer min buddy, der også skal med på turen, op. Vi er begge spændte på hvad dagen helt præcist vil bringe.
Det er ca 20 år siden jeg sidst har sat mine ben i Kastrup lufthavn. meget har sikkert ændret sig, men jeg husker ikke hvordan der så ud tilbage i begyndelsen af 90'erne da jeg sidst drog afsted mod Skotland. Dengang dog på landsbyferie ledsaget af mine forældre.
Vi kører den lange vej ud til den overvågede fjernparkering og låser bilen for sidste gang i over en uge.
Min taske er relativt tung da vi går over mod terminalbussen, der skal fragte os de ca 2km tilbage til selve lufthavnen. Imens vi sidder i bussen, trøster jeg mig med at tasken trods alt bliver lettere dag for dag.
Inden afrejsen tjekker vi os selv og vores bagage ind til destinationen og os selv ind til den første mellemlanding. Vi skal skifte fly undervejs, så de første timer af rejsen foregår udelukkende med håndbagage. For mit vedkommende består denne kun af mit kamera og nogle ganske få essentials.
Efter security er der lige tid til at runde baren i venteområdet og få en kølig inden vi skal boarde - Og rejsen for alvor begynder.
Da vi netop har drukket ud, går vi ud til gaten og efter en hurtig paskontrol kan vi gå ombord. Om det skyldes mangel på referencepunkter skal jeg lade være usagt, men på mig virker Norwegian flyet som vi skal med ikke specielt discount agtigt. der er rimelig med benplads og komforten er ikke til at klage over.
Flyvetiden til Bergen i Norge hvor vi skal mellemlande er kun en lille times tid og vi benytter især indflyvningen over Norge til at beundre det fantastiske landskab deroppe.
Bergen er en relativt lille lufthavn, så vi når at se ca det hele i den tid vi skal vente på vores næste fly mod Skotland. Det er op ad formiddagen og vi benytter ventetiden til at afprøve frokost fra den norske lufthavn.
Efter frokost nyder vi gensynet med en gammel kending, der ikke længere er at finde i Danmark.
Urge! Den klassiske grønlige sodavand fra 90'erne hitter stadig i fjeldlandet. Vi sætter os og kigger lidt på den imens vi taler om hvordan vi husker den og er spændte på om den stadig er så fantastisk.
Selvom jeg mindes at den danske variant var grønnere i farven, smager den stadig af Urge! og den bruser på den samme karakteristiske øl-agtige facon.
Desværre er der ingen mulighed for at "smugle" den nostalgiske sodavand med fra Norge, idet vi kun må medbringe en begrænset mængde væske i flyet, så vi må nøjes med at nyde gensynet lokalt imens vi venter.
Efter endnu et sporadisk security tjek, lidt mere ventetid og endnu en paskontrol, kan vi boarde flyet mod Edinburgh - vores endelige destination (sådan da).
Lufthavnen virker en smule sparet i forhold til Bergen når nu vi selv får lov at gå fra flyet og ind i terminalen.
Til gengæld er vejret dejligt og vi er endelig ankommet til Skotland. Efter en kort pause, begiver vi os mod lufthavnens biludlejning for at hente køretøjet der skal fragte os det sidste stykke til Galloway.
Jeg gruer en smule for at skulle ud blandt de tossede skotter, der kører i den gale side af vejen, men bilder mig selv ind at jeg har en fordel ved at have kørt højrestyret bil på jobbet inden rejsen.
Her er så vores ædle ganger. Dejligt køretøj, hvis man ser bort fra at rattet sidder i passagersiden. Nu begynder rejsen for alvor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar