udenfor teltet, kan jeg hører en af de lokale, der enten taler med sin hund eller sig selv. Jeg vælger at blive i teltet, da jeg ikke føler mig i stand til at kapere fremmede på dette tidspunkt.
Jeg vågner først igen kl 7:45 og kan konstatere at det er gråvejr med tæt skydække. Solen er for længst stået op, så der blev ingen solopgangsfotos til mig i denne omgang.
Jeg er mere frisk end kl 5 og begynder stille og roligt at koge vand til kaffe og morgenmad.
Imens jeg drikker kaffe og morgenmaden trækker, kommer herren fra tidligere forbi igen. Han spørger lidt til om jeg er igang med at vandre fjorden rundt og vi får en lille snak om den lokale natur.
Jeg har slået lejr på et privat område, hvor det umiddelbart ikke er tilladt at telte, så jeg forstår udmærket nysgerrigheden omkring hvad jeg laver.
Han oplyser desuden at jeg ikke er gået glip af det store mht. solopgangen pga. skydækket.
Da han er gået, spiser jeg min morgenmad og begynder at pakke lejren sammen for at drage hjemad og tage billeder af de ting jeg spottede igår, men hvor lyset ikke rakte til at tage de billeder jeg ønskede.
Selvom teltet blev slået op i mørke, har jeg nu fået det til at stå ganske pænt. En let byge eller dug betyder dog at det skal hænges til tørre når jeg kommer hjem.
Da lejren er pakket sammen, kaster jeg et sidste blik rundt på lejrpladsen og på fjorden, inden jeg begiver mig tilbage mod byen.
Grundejerforeningen har tilsyneladende en form for pram med et bordbænkesæt på. om det bliver sat i fjorden om sommeren er uvist.
På det lille græsareal, står desuden nogle bænke, hvis stand og kvalitet, vidner om en forening, der går op i at deres lille fællesareal er i pæn stand.
Stigen, der er monteret på siden, tyder dog på at det også kan anvendes som båd/badebro.
Strandbredden forekommer helt anderledes farbar i fuldt dagslys og det går noget hurtigere hjemad.
Der er etableret mange bølgebrydere langs fjorden. Denne er en af de mere kedelige af slagsen.
Denne, noget længere, bølgebryder er mere interessant, rent fotografisk, idet den snor sig ud i fjorden som en form for slange eller tentakel.
Lidt længere nordpå, passerer jeg igen dette lille starndhus. Det er ikke beboelse, men synes nærmere at tjene som en form for lysthus eller hygge-eksil for ejerne af huset længere oppe af skrænten.
Af respekt for privat ejendom, undlader jeg at gå tættere på og undersøge det yderligere.
Langs fjorden holder et større antal småfiskere til. Deres garn og både ligger langs bredden og her ligger endda et lille skur. Man kan ikke se det på billedet, men ved siden af det, er bygget en lille, indhegnet siddeplads og en form for grill eller bålsted. Med andre ord, ingredienser til en hyggelig sommeraften eller lidt tiltrængt varme og hvil efter en tur på fjorden.
Alle jollerne langs bredden, skal jo op ad vandet nu og da og til det formål, kan dette trækspil anvendes. Denne gamle svend har fået lidt af tidens tand og er stærkt patineret, men det lader til at den har halet mange både op ad fjorden, og stadig er parat, den dag en båd skal hjælpes op af vandet.
Selvom det er sidst på efteråret, er der stadig mange joller i vandet. Om det skyldes at de der er i brug jævnligt, ligger ude og alle de der kun er lejlighedsvis på fjorden ligger inde, er dog uvist.
Dette garn, har øjensynligt været på arbejde i fjorden for kort tid siden og hænger nu til hvile på dertil egnede pæle på bredden.
Denne betonklods lader til at være et hvileanker til en jolle. normalt ligger de nogle meter ude i vandet og denne er muligvis taget ind fordi jollen, der normalt er tøjret til den måske er landsat for vinteren.
I den opskyllede tang langs fjorden, gemmer der sig alverdens sager. Her en gammel bøje, der, efter at have lagt sig til hvile i vandkanten, mest af alt ligner et gammelt missil.
Om dette gamle dæk har tjent som fender til et skib, eller som anker er uvist, men det lader til at det ikke længere tjener andet formål end at ligge på stranden.
Jeg er nu nået ind til den aflastningsinstitution jeg omtalte i første del. Nu hvor der er dagslys, holder jeg en fotopause i vandringen. Der skal eksperimenteres med lang lukkertid og gråfilter.
Billederne har ikke fået den dramatik jeg ønskede. Teknikken med gråfilter og lang lukkertid går ud på at havets bevægelser jævnes ud til en tåge så man får en dyster ro i et sceneri der ellers er fyldt med dramatik og bevægelse. Desværre er der på nuværende tidspunkt, for meget lys til at jeg kan lave en lukkertid, der er lang nok til at opnå den rolige effekt jeg er ude efter. måske havde jeg alligevel haft mere succes aftenen forinden?
De store bundgarnspæle skaber ellers et ideelt motiv til at skildre hvordan vi i en moderne verden stadig bruger gamle teknikker på visse områder.
Efter en lille pause ved enden af badebroen, er det tid til at bevæge sig videre mod civilisationen.
Der er stadig langt igen. Min destination er omkring fabrikken der kan ses i horisonten, men det er stadig tidligt på formiddagen og der er stadig billeder der venter på at blive taget på den resterende distance.
Allerede da jeg kommer tilbage fra badebroen, må jeg have kameraet frem igen. denne hyldeknægt der oprindelig har båret en bænk, men som nu henstår nøgen i efterårsblæsten, fanger min opmærksomhed.
Som jeg kommer tættere på byen, begynder bådene at ligge tættere ud for stranden, så herinde er denne enlige jolle et særsyn.
Også på denne badebro, der tilhører en af grundejerforeningerne, er færdsel tilladt, dog på eget ansvar. Jeg er sikker på jeg kan tage ansvar for mig selv, men da jeg begiver mig ud af den noget bugtede badebro, går skiltets alvor op for mig. Trods min almindelige bygning og ligeledes vægt, giver brædderne i brodækket efter ved hvert skridt.
Helt ude ved enden, er der et knæk og her mangler brodækket helt. og det er ganske tydeligt at skiltet her er mere end advarsel end en formalitet.
Trods broens ustabilitet, er den ikke i så ringe forfatning at den truer med at brase sammen og billedet ovenfor, samt nye brædder flere steder, vidner da også om at den ikke er i forfald, men at brædderne højest er lidt underdimensioneret.
Efter badebroen, når jeg til den tilhørende bådplads, der også er udstyret med et trækspil.
Trods at det er i bedre stand end det jeg er stødt på tidligere, lader det til at det er nogle år siden dette apparat sidst har været i brug. Jeg Stopper og foreviger dette fine værktøj fra en svunden tid.
Med tanker på hvor tit der egentlig bliver ryddet op på stranden begiver jeg mig videre. Hvis man endelig har et redskab af samme størrelse og tyngde som ophalingsspillet ovenfor, vil de fleste nok være tilbøjelige til bare at efterlade det på stranden og gå i forfald fremfor at fjerne det. Der kommer alligevel ikke mange mennesker og ser det.
Denne tendens præger iøvrigt resten af strandbredden også. Altså den del af den der ikke er en del af den vandresti der er etableret af kommunen. Desværre.
Disse fugle (formentlig skarver eller alliker), ser umiddelbart ud til at have stilet sig til tørre i vinden, for de blev stående længe.
De sidste km af turen, byder ikke på noget sindsoprivende. Hverken fotografisk eller oplevelsesmæssigt, så jeg takker af for denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar