mandag den 15. april 2013

Solnedgang

Almindeligvis plejer jeg at sige at billeder af solnedgange ikke imponerer mig synderligt. Solen går ned hver dag og hvem som helst kan tage et godt billede af solnedgangen.

Denne aften var der dog alligevel noget over solens godnat, der fik mig til at hive kameraet og stativet ud og skyde en lille serie.

Jeg havde ryddet op i kælderen og da jeg kommer tilbage til lejligheden, bliver jeg mødt af et varmt, orange lys, der strømmer ind i min stue.


Himlen er helt orange og tegner røde kanter på det tungt udseende skydække. Det er årets første rigtige forårsaften og terrassen er badet i et varmt orange lys imens jeg eksperimenterer med eksponering og kameraindstillinger for at forsøge at fange stemningen.


Det tunge skydække giver himlen en særlig dramatik der, i forhold til live oplevelsen, er vanskelig at indfange med kameraet.


Efter at have forsøgt med flere forskellige indstillinger lykkedes det nogenlunde at fange stemningen af solens sidste stråler og det tunge bløde skydække.


Det sidste billede her, er taget med kameraets "sunset" program som automatisk vælger de indstillinger det finder bedst til solnedgang. Om man synes bedst om dette eller mit øverste billede, hvor jeg selv har indstillet er vel en smagssag. personligt foretrækker jeg min egen indstilling (første billede i indlægget). 
Det ærgerlige ved billedet fra kameraets program, efter min mening, er at farverne ser en del anderledes ud end virkeligheden, hvor det øverste billede er mere naturligt i farverne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar